Kattene herhjemme
Kattene i hjemmet har alle deres egne historier at fortælle. Nogle er mine mine avlskatte – andre er de højtskattede kastrater, som også har en vigtig plads i opdrættets dynamik.
Flere billeder af Pryne – klik for større billede:
Phryne
Primprau’s Miss Phryne Fisher – til daglig Phryne.
Min udstillings- og avlskat. Min stolthed. 8.generation i mit udavlsprojekt.
Piraten
Min hjemmelavede søde, bløde udstillingskastrat
8.generation i mit udavlsprogram.
Primprau’s Anne Bonny The Pirate – Piraten i daglig tale
Saga
Saga (oprindeligt navn DK Wehnert’s Magdalene) kom i huset som NPs nye avlskat.
Hun er fuldblods Europé med stamtavle. Hun er kastreret, da jeg ikke kan overskue at opdrætte to racer med to meget forskellige genetiske baggrunde på et seriøst plan.
Saga er sød, blød og kærlig – med sine egne meninger. Hun passer perfekt ind hos Koraterne.
Dagmar
Dagmar (oprindeligt navn OMG!) er husets eneste rigtige kat – en huskat! Hendes mor er højt præmieret Europé med stamtavle, som fandt sin egen charmerende gadedreng fra Horsens at få killinger med.
Inden NP døde, forelskede han sig i Europé racen og ville opdrætte den. Jeg læste om fødslen af Dagmars kuld, da jeg kørte fra Rigshospitalets Traumecenter mod en meget smuk solopgang – det virkede nærmest som karma og “reinkarnation” i ét. Én fra det kuld måtte bo hos mig – det blev Dagmar.
Dagmar har en meget vigtig rolle i katteriet. Hun opdrager killinger dvs de lærer kattesprog. Hun lærer dem også, at katte findes i andet end ensfarvet og taler andet end thailandsk – vigtig opdragelse som katteriets andre katte ikke kan lære fra sig.
Flere billeder af Stella- klik for større billede:
Flere billeder af Bamm Bamm – klik for større billede:
Bamm Bamm
Bamm Bamm – Luckywhiskers Bamm Bamm Rubble – bor hos Lisbeth i Tappernøje.
Lisbeth skriver følgende:
Jeg hedder Lisbeth og min udstationeringskat Bamm Bamm bor sammen med mig og mine to andre korater i Tappernøje.
Min første korat var Gomez, som jeg stadig har – han er opdrættet af en veninde, der fik vækket min interesse for denne fantastiske race.
Jeg har haft kat hele mit liv – både blandingskatte og persere – men koraten er noget helt specielt, hvilket min venindes katte viste når jeg besøgte dem. Så da hun fik killinger kunne jeg jo ikke modstå – og Gomez flyttede ind hos mig. Et par år efter mistede jeg desværre min anden kat, Boo. Hun og Gomez havde ikke været tæt knyttet, men det var alligevel tydeligt at han savnede at have en katteven.
Så kort efter, flyttede Flinty ind hos mig – og her fik jeg set det bånd der virkelig kan opstå mellem katte. De var bedste venner efter et par dage og har været tæt knyttet siden. De sover sammen, leger sammen og hvor den ene er, vil man altid også finde den anden.
Begge er meget kontaktsøgende og kærlige katte, så selv om de er knyttet til hinanden, er de også tæt knyttet til mig. De er altid hvor jeg er og uanset om de underholder med at lege, eller de bare ligger og hviler sammen. De har også begge taget rigtigt godt imod Bamm Bamm.
Bamm Bamm er født d 27/7-2024, så der går lidt tid før der kommer killinger hos os, men hun kan ofte mødes på katteudstillinger på Sjælland.
Historien om mit Opdræt – skrevet i 2003
Det var egentlig ikke min mening at opdrætte, da jeg fik min første Korat, Sawat’s Kirilin. Jeg ville bare have en Korat, jeg kunne gå på udstilling med, da min huskat, Victor, ikke var så glad for det.
Jeg valgte Koraten pga. dens smukke, bløde, afrundede linier uden ekstremer. Temperamentet lærte jeg først at kende senere og fandt, at det passede godt til mig. Hengiven, kærlig, legesyg, opfindsom, krævende, mild, til tider snakkende, til tider tyrannisk – alle ord der passer på enhver Korat. “En mild jernvilje” er også en passende måde at opsummere Koratens sind på.
Da jeg så fik mit første kuld af 4 pragtfulde piger, som opdrættere i Europa var imponerede af, fik jeg lidt blod på tanden. Det var første kuld for både hun- og hankatten – og for mig! Andre forventede, at jeg prøvede igen, men jeg tøvede. Det danske publikum var ikke så begejstrede for Koraten – den mindede for meget om Russian Blue, som er meget veletableret i Danmark. Det var svært at sælge killinger til ikke-opdrættere – jeg vidste heller ikke nok om Koraten til at kunne vejlede eventuelt interesserede killingekøbere rigtigt mht. temperament, livlighed, stemmepragt og børnevenlighed. Kitty er så blid og kærlig og nem, at sådan troede jeg, alle Korater var. Jeg fik tilbagemeldinger, om at killingerne var tyranner og skreg hele tiden. Det kunne jeg ikke forstå, det gjorde de ikke hjemme hos mig. (Kun den ene, men hun boede stadig hos mig – hende ville jeg prøve at beholde, da hun var den bedste af dem, der var tilbage, havde Outi Niemi fra Finland sagt, da hun havde været nede og vælge søsteren. Hun endte med at flytte til Donatella Mastrangelo i Italien, da hun gik i magtkamp med Kitty – Kitty flytter aldrig!) Det var svært at give nogle gode og nyttige råd, da jeg ikke kendte meget til Koratens sande temperament og egentlig heller ikke havde meget erfaring med katte. Jeg gjorde mange fejl, som jeg har forsøgt at rette op på senere.
Nå, men året efter, da alle killingerne var solgt, savnede jeg alligevel det ekstra liv i huset. Jeg begyndte at lede efter en egnet og passende hankat – det var ikke nemt, da mange Korater i Europa er i slægt med hinanden.
Jeg ville heller ikke gå på kompromis med kvaliteten – hankatten skulle have noget af det Kitty manglede: grønne øjne, kort (men ikke for kort) næse, sølvskær, god pelskvalitet – det var nemlig get op for mig, at Kitty egentlig ikke var nogen særlig god Korat til udstillinger, men sammen med en god hankat var hun en fremragende avlskat. Jeg valgte en ung han i Finland – det var hans første parring. Det kom der 5 killinger ud af – 3 hunner og 2 hanner. Dette kuld lærte mig meget om Koratens udvikling.
De var typemæssigt meget forskellige alle 5 – og født mørke, næsten uden sølvskær. Med alderen blev drengene bedst mht. sølvskær, den ene pige fik et pragtfuldt udtryk med kæmpe runde øjne i et dejligt fjæs, den anden pige blev aldrig rigtig til noget særligt (hun fik et skaldet modermærke på den ene skulder, blev steriliseret, og solgt som kælekat) – den sidste pige beholdt jeg, mest pga. temperamentet i første omgang. Det viser sig dog, at jeg gjorde et klogt valg – Primprau©ˆs Blue Emerald (Emmy blandt venner) – har udviklet sig til en meget flot dame, omend hun godt kunne bruge noget mere sølvskær og nogle større øjne. Jeg er meget stolt af Emmy. Emmys bror, Primprau©ˆs Blue Comet, er solgt til Martin Jebasinsky i Tyskland. De andre 3 har fundet dejlige kælehjem i Danmark og Tyskland.
Det tog sin tid at sælge 4 killinger. Jeg skulle lige komme mig over at have haft 5 killinger i en toværelses lejlighed – der var næsten for meget liv på så lidt plads. Hankillinger skaber mere uro i et kuld, end når der kun er piger.
Jeg bestemte mig for at Kitty skulle have et sidste kuld, inden hun skulle steriliseres. Det skulle være med den samme hankat, som det første kuld var med. Det havde været et godt kuld, som jeg var begyndt at fortryde, jeg ikke havde beholdt en killing fra. Hankatten boede nu i Norge, så jeg måtte i gang med at gøre Kitty rejseklar til import til Norge. Da det var gjort, kom hun afsted. Resultatet af denne parring var to flotte hanner. Den ene er solgt til Jean-Pierre Batallie i Belgien. Den anden skal parre Emmy, hvorefter han skal flytte til en dejlig familie med 2 børn her i Danmark.
Måske er publikum ved at få øjnene op for de små og mindre kendte racer i Danmark. Denne familie som har købt Primprau©ˆs No Challenge Too Great (Charlie blandt venner), så ham første gang som en 3 ugers killing – lille og ganske ubetydelig. De ville have en Korat, fordi den var smuk, og fordi når de skulle GIVE PENGE FOR en kat, skulle den være noget særligt. De havde læst om en masse racer og set billeder, men der var ikke så meget at læse eller se om Koraten. De fandt min opdrætterannonce i et gammelt katteblad og ringede til mig. De tog deres søn med, på min opfordring, for at se, hvordan mine voksne katte, som ikke er vant til børn, ville reagere. De var imponerede af Emmy – hendes udseende, temperament og nysgerrighed overfor barnet. Men de ville helst have en voksen kat – den ville ikke blive så forskræmt af livlige børn, mente de. Jeg havde jo kun de to 3 uger gamle killinger – Emmy var der ikke tale om, hun bliver her! Nogle gange betaler det sig at være fræk og tage chancer – jeg kunne vældig godt lide denne familie og deres umiddelbare holdninger til at have kat i familien – det var jo egentlig kun den ene killing, der var til salg, da jeg ville beholde den anden selv at bruge til Emmy og udstille som kastrat.
Så fik jeg en lys ide – kunne de vente på at killingen havde parret Emmy og var blevet kastreret? Måtte jeg låne ham til udstillinger, hvis havde temperament til det og klarede sig godt? Familien var interesseret i at vente og kunne ikke se noget til hinder for, at jeg kunne låne Charlie til udstillinger en gang i mellem.
Vi blev enige om at sådan skulle det være, men at de skulle have lov til at tænke sig om og se killingerne udvikle sig, før de bestemte sig endeligt, da de jo kun var 3 uger gamle. Meget kunne nå at ske. Familien kom tilbage en månedstid efter og faldt for den ene af killingerne – heldigvis var det også den, jeg endte med at beholde pga. temperamentet, udseendet fejlede heller ikke noget. Familien og Charlie ses ca. 1 gang om måneden i familiens hjem – det går strygende. De har ikke fortrudt deres valg og venter efterhånden lidt utålmodigt på at få ham. Da jeg fik kontakt med en belgisk opdrætter, Jean-Pierre Batallie, der ledte efter en avlshan, slog jeg til og tilbød ham den anden killing – Primprau©ˆs Wait, Watch and Win. Efter han havde set stamtavlen og killingen havde været på sin første udstilling, kom han og konen kørende fra Belgien for at overtage deres killing. De var meget begejstrede for den de fik, som var smuk og lovende med et lidt forsigtigt sind. Han har klaret sig meget flot på de belgiske udstillinger, han har været på.
Jeg venter mig meget af Emmy som avlshun – hun har mange gode kvaliteter, som jeg håber, hun kan give videre til kommende generationer.
For mig er det vigtigt først og fremmest at opdrætte sunde katte med et godt temperament, både i hjemmet (det er trods alt der, de er mest) og på udstillinger. Derefter kommer typen – jeg vil godt tilbage til den “klassiske” Korat med kort, mellemblå pels med sølvskær, et hjerteformet hoved (ikke for langt, ikke for kort, ikke for bredt) med store, runde, (dybtliggende), lysende grønne øjne og oprette, opmærksomme ører siddende på en kompakt og smidig, muskuløs krop med kompakte, men alligevel elegante, ben med elegante ovale poter.
Det er ikke alle dommere, der kender disse alle kvaliteter hos Koraten og harmonien imellem dem – de går efter de “nemme” ting – sølvskær og grønne øjne. De dommere, der har forstået Koraten, går efter “looket” – harmonien, som er det altafgørende for en god Korat.
I 2011 oplevede jeg, hvor galt det (næsten) kan gå, når man ikke får den rette behandling for Kattebid – læs hele historien her.
